Arkivfoto

Arkivfoto

Bandekonflikt:

To mænd blev snuppet med gevær, økse og hammer i Hillerød

Mænd med tilknytning til bandekonflikt er blevet idømt fængselsstraffe for, at de i november blev snuppet med våben i Hillerød

To mænd skal i fængsel for våbenbesiddelse. De to mænd, som er 31 og 40 år gamle, er ved et nævningeting ved Retten i Hillerød blevet idømt fængsel i fem og seks år for besiddelse af et gevær - en såkaldt US-karabin 7.62 mm.

Geværet havde isat magasin med skarp ammunition. Mændene var også i besiddelse af to magasiner med 15 skarpe patroner samt to æsker med i alt 99 skarpe patroner, oplyser Anklagemyndigheden i Nordsjælland.

Fik du læst: 32 ton tung betonblandet væltede i t-kryds

Havde hammer og økse

Den 31-årige er også kendt skyldig i at være i besiddelse af en lægtehammer, mens den 40-årige også er blevet dømt for besiddelse af en økse, oplyser anklagemyndigheden.

Episoden fandt sted i Hillerød i november 2017, og de to mænd havde på det tidspunkt tilknytning til en bande, som lå i konflikt med personer fra andre grupperinger.

Begge mænd har valgt at anke dommen. Mdt

Publiceret 15 May 2018 18:00

SENESTE TV