Politiet søger vidner til overfald bag Netto

Mand blev slået med en kæp på parkeringspladsen bag Netto på Skansevej lørdag 21. april

Nordsjællands Politi efterlyser vidner i en voldssag fra lørdag 21. april omkring kl. 22.00 på P-pladsen bag ved Netto på Skansevej 12 i Hillerød.

Den forurettede er en mand på 41 år, oplyser politiet. Han var kørende i en Dantaxa, Mercedes Stationcar, grå med grønne stafferinger, hvori der er hvid skrift.

Han blev overfaldet af to mænd på P-pladsen.

Mændene beskrives således:

A: mand, 25-30 år, ca. 180 cm høj, alm. af bygning, lyst kort hår, intet skæg eller specielle kendetegn. Han var iført grå jakke og cowboybukser.

B: mand, 25-30 år, ca. 180 cm høj, kort lyst hår, intet om skæg eller specielle kendetegn. Han var iført hvid T-shirt, mørk jakke.

A slog forurettede gentagne gange med en kæp eller pind – han ramte ham flere steder i ansigtet og på kroppen.

Efterfølgende kastede en af gerningsmændene en sten gennem venstre bageste siderude på forurettedes bil.

Eventuelle vidner bedes rette henvendelse til Nordsjællands Politi via 114.

Om overfaldsmændene kendte den forurettede, eller om der lå noget motiv bag overfaldet, oplyser politiet ikke. Hillerød Posten har rettet henvendelse til politiet for at få dette opklaret.

Publiceret 09 May 2018 20:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV