Erstatninskrav og betinget fængsel fik en 18-årig mand som straf for at hælde toiletrens i en Red Bull-energidrik i Frederiksborgcentret.

Erstatninskrav og betinget fængsel fik en 18-årig mand som straf for at hælde toiletrens i en Red Bull-energidrik i Frederiksborgcentret.

15.200 kroner i erstatning:

18-årig hældte toiletrens i energidrik

Fængselsstraf og samfundstjeneste for ikke at advare

Af
Jens Berg Thomsen

En 18-årig mand fik forleden en betinget fængselsstraf for at have hældt toiletrens i en energidrik, der tilhørte en ansat i Frederiksborgcentret. Drikken blev senere indtaget af kvinden, der arbejder med at gøre rent på stedet.

I domsbogen kan man man læse, at den 18-årige på forhånd havde nægtet sig skyldig i at have hældt toiletrens i energidrikken af mærket Red Bull tilbage i januar i år. Offeret havde bedt om erstatning, som den 18-årige også havde nægtet.

Forklaringerne i sagen er optaget på bånd og er ikke gengivet i dommen, men retten konkluderede, at den 18-årige havde hældt toiletrens ud over den ansattes rengøringsvogn og dermed også en “mindre mængde” i energidrikken. Han havde ikke advaret den ansatte i Frederiksborgcentret om, at der var toiletrens i energidrikken.

Retten valgte dog at dømme efter den mildere paragraf 244 frem for den alvorligere paragraf 245, som den 18-årige var tiltalt for.

Straffen lød på 30 dages betinget fængsel med prøvetid på et år og 40 timers samfundstjeneste. Derudover skal den 18-årige betale en erstatning på 15.200 kroner, besluttede retten.

Publiceret 04 May 2018 07:00