Stjal to poser Pingvin-blanding og blev anholdt i Slotsgade

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 48-årig mand fra København blev natten til torsdag anholdt efter et butikstyveri i 7-Eleven på Hillerød Station.

Manden stjal klokken 01.50 to poser Pingvin-blanding i kiosken på stationen, men personalet opdagede tyveriet, og da de påtalte det over for ham, blev han sur og smed en plasticpose fra sig og stak af.

Læs også: to katte omkom under brand: Brandmænd forsøgte at give dem hjertemassage

Butikken ringede til politiet, der kort efter - omkring klokken 02.15 - spottede manden i Slotsgade. Han blev anholdt og taget med på politistationen, hvor han blev afhørt og sigtet for tyveriet. Han er dog blevet løsladt igen, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 12 April 2018 10:39

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV