Maskerede mænd begik indbrud i Elgiganten

Af
Martin Warming

Martin Warming

Seks maskerede mænd begik lørdag aften klokken 23.16 indbrud i Elgiganten i Hillerød.

Mændene skaffede sig adgang til butikken ved først at opbryde skydedørene i indgangen og derefter en gitterport, som de smadrede. Inde i butikken forsynede tyvene sig blandt andet med iPads, computere, navigationsudstyr og løbeure, inden de stak af igen. Der er blevet set to mænd på en knallert i området omkring gerningstidspunktet og en sort BMW på udenlandske nummerplader. Og specielt den udenlandske bil er politiet interesseret i.

Fik du læst: Lidl: "Vi åbner flere butikker i Hillerød"

Et vidne har set bilen påkøre noget i rundkørslen på Milnersvej kort efter indbruddet. Ved påkørslen faldt noget af kofangeren af, og en person steg ud af bilen og samlede det op, inden bilen fortsatte videre i høj hastighed mod motorvejen med slukkede lygter. På motorvejen er bilen blevet set køre imod færdselsretningen mod København, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har se noget i forbindelse med det voldsomme indbrud. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.

Publiceret 26 March 2018 10:25

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV