22-årig fængslet:

Gemte skarpladt våben i kælderen

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at politiet natten til fredag fandt flere våben gemt i et kælderrum i Hillerød øst. 
I kælderrummet fandt politiet en skarpladt 45 mm. pistol af mærket US Property med fem patroner, en maskinpistol med et magasin og en plasticpose med et ukendt antal patroner af ukendt kaliber, oplyser politiets anklager Line Rosberg til Hillerød Posten. Og politiet mener altså, at våbnene og ammunitionen tilhører den unge mand.
Ud over den 22-årige mand blev en 27-årig kvinde også fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød fredag formiddag. Hun blev i første omgang varetægtsfængslet, men politiet valget efterfølgende at løslade hende igen. Hun er dog stadig sigtet i sagen.
Dommeren valgte at lukke dørene ved begge grundlovsforhør, og derudover blev der også nedlagt navnforbud i sagen mod den 27-årige kvinde. Politiet holder derfor kortene tæt til kroppen, og Line Rosberg kan ikke sige noget om, hvilken relation de to sigtede har til hinanden, hvad der bragte politiet på sporet af våbnene, eller om sagen har relationer til bandemiljøet.

null

Publiceret 30 June 2017 15:31

SENESTE TV