Kirkens barokensemble og alt-sanger fra kantoriet Rose-Ann Semler tager 10. december publikum med på en musikalsk rejse gennem barokkens Europa.
Kirkens barokensemble og alt-sanger fra kantoriet Rose-Ann Semler tager 10. december publikum med på en musikalsk rejse gennem barokkens Europa.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

’Barokke perler’ i Slotskirken

Musik til advent og jul fylder Frederiksborg Slotskirke søndag 10. december kl. 16.

Kirkens barokensemble og alt-sanger fra kantoriet Rose-Ann Semler vil tage publikum med på en musikalsk rejse gennem barokkens Europa.

'Barokkens perler' består af værker af Händel, Bach, Corelli, Telemann, Buxtehude og franske Lalande. To af de mest elskede barokarier, Händels 'O thou that tellest' og Bachs 'Bereite dich Zion' er omrammet af satser fra Arcangelo Corellis skønne julekoncert og fra franske Michel-Richard de Lalandes 'Noëls'. Til start og slut kan man høre to adventskantater af Georg Friedrich Telemann og Dietrich Buxtehude.

Fik du læst:Black Friday slog - næsten - alle rekorder i SlotsArkaderne

Telemann er meget tonemalerisk, næsten operaagtig i sit tonesprog til den dramatiske tekst 'Det rasende havs bedøvende brusen'. Buxtehude komponerer indbydende dansesatser til den mere meditative tekst 'Jesus, min fryd og lyst'. Han slutter med et forrygende 'Amen', som sætter et festligt punktum for dagens koncert, der varer ca. 45 minutter.

Der er fri entré.gs

Publiceret: 07. December 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten