Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen overrakte prisen til den overraskede Leo Knudsen. Foto: Mdt
Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen overrakte prisen til den overraskede Leo Knudsen. Foto: Mdt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets Hillerødborger: “Du står bag ved og trækker i trådene”

Leo Knudsen vandt onsdag prisen ’Årets Hillerødborger’ - både for sin indsats som frivillig i diverse sammenhænge i Hillerød - og for sine aktiviteter uden for landets grænser

“What!” lød det overrasket fra vinderen af 'Årets Hillerødborger' Leo Knudsen onsdag morgen, da prisen blev overrakt  i Nordea i Slotsgade.

Det var Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen, som fra scenen udnævnte den tidligere direktør for Børn, Familier og Kultur i Hillerød Kommune til årets prisvinder - til stor overraskelse for vinderen selv.

“Vinderen er en person, som altid er villig til at hjælpe og altid siger 'ja'. Han har et stort hjerte, ikke kun for Hillerød, men for alt hvad der foregår både inden for og uden for landets grænser,” sagde Carsten Larsen om Leo Knudsen.

Læs også: Slut med døgnåbent apotek i Hillerød

Mongoliet og Tanzania

Han nævnte blandt andet, at Leo Knudsen har hjulpet en pige med at få etableret et universitet i Mongoliet. Han har samlet ind til at istandsætte en børnehave i Indien. Og også i Tanzania gør han velgørende arbejde.

I Hillerød var han i 23 år lærer på Hillerødsholmskolen, inden han i 1994 blev ansat som direktør i kommunen, hvor han var frem til sin pension i 2007. Men Leo Knudsen ligger ikke på den lade side. Han er aktiv i diverse bestyrelser for Børns Vilkår, Den Sociale udviklingsfond, Frederiksborgcentret og meget mere. Han rejser to gange årligt til Indien og besøger hvert år både Mongoliet og Tanzania.

Samtidig er han tovholder i Torvegruppen i Hillerød, han har været med til at skabe Hillerød Byforum, han har været aktiv i gruppen, der har skaffet penge til at restaurere Fiskespringvandet, og han har netop været med til at skrive en bog om Frederiksborg Friluftsbad, hvor han selv blev leder tilbage i 1972.

“Du har en finger med i rigtig mange ting, der foregår her i Hillerød - også flere end vi sikkert nogensinde finder ud af. Du står bag ved og trækker i trådene, og når d sætter noget i gang, så kommer det i hus,” sagde Carsten Larsen og fortalte blandt andet om, hvordan Leo Knudsen havde fået sat byggeriet af hovedbiblioteket i Hillerød i gang “over en nat, så var den klaret”.

Priskomitemedlemmer Carsten Larsen, Jan Nielsen, Dorte Meldgaard og Holger Toxværd ses her med Leo Knudsen i midten. Foto: Mdt
Priskomitemedlemmer Carsten Larsen, Jan Nielsen, Dorte Meldgaard og Holger Toxværd ses her med Leo Knudsen i midten. Foto: Mdt

“Jeg er der om et kvarter”

Også kræmmermarkedets bestyrelse har Leo Knudsen hjulpet, fortalte Carsten Larsen:

“Du er der altid, og man kan altid komme og spørge dig til råds. Vi havde møde i kræmmermarkedets bestyrelse, og havde noget vi skulle have afklaret. Så jeg ringede jeg til Leo, og han sagde, 'jeg er der om et kvarter'. Det er typisk dig”.

Leo Knudsen fik overrakt prisen på 20.000 kroner fra Nordea Fonden, en skulptur af kunstner Jane Bailey og en buket blomster.

“Tusind tak. Jeg er meget overrasket,” sagde han og roste alle de frivillige kræfter, som er aktive i Hillerød:

“Hillerød er helt i top, når vi taler om frivillig indsats. New Note Festival, Kulturnatten, Jazz i Rosenhaven og så videre - det hele er båret af folk, som brænder for det. Til byfesten var 1000 frivillige involveret. Det er der ikke ret mange andre byer, der kan mønstre,” sagde prisvinderen, som dog også mente, der godt kunne postes lidt flere penge i kulturen, for der ligger Hillerød ikke i top.

Leo Knudsen blev overrasket over at høre sit navn fra scenen. Foto: Mdt
Leo Knudsen blev overrasket over at høre sit navn fra scenen. Foto: Mdt

Fjerde prisvinder

Det var Hillerød Posten, som i 2014 tog initiativ til prisen 'Årets Hillerødborger' i anledning af avisens 50 års jubilæum og fik Nordea-fondens Gode Liv-pris med på ideen.

I priskomiteen sidder Hillerød Postens redaktør Martin Warming, Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen, formand for Cafe Slotsbio Holger Toxværd, borgmester Dorte Meldgaard (K) og erhvervsfilialdirektør i Nordea Jan Nielsen.

Prismodtagerne har været Mette Skougaard, direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, forpagter af Hillerød Camping Annette Quist og C4-direktør Erik Helmer Pedersen.

Publiceret: 27. September 2017 11:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt